5 tips til at camouflere fiskeoliesmagen
Læs hvordan du kan camouflere fiskeoliesmagen:

1. I pastasauce
Odd Ivar Solvold er kok, og han anbefaler at bruge fiskeolie i retter med syrlige ingredienser, for eksempel tomater. Prøv at tilsætte lidt fiskeolie til din pastasauce, og gør den lidt sundere. Til børn over 6 måneder kan du blande en teskefuld levertran i babymos med tomater. Eller du kan lave babymosen selv af dåsetomater, pasta, stegte løg og lidt hakket kød, som du blender.
2. Med løg
Løg er perfekte til at dæmpe smagen af fiskeolie, og når løg steges i lidt olie, bliver de søde og fristende lækre. Prøv forskellige slags løg, og blend dem til mos sammen med en teskefuld olie og søde kartofler, gulerødder, majs eller kyllingefilet. Til børn fra 6 måneder.
3. I ispinde
Her kommer en opskrift på ekstra sunde, hjemmelavede ispinde. Så må man gerne få is hver dag!
Ispinde med jordbær og citrus
Du skal bruge:
- 350 g jordbæryoghurt
- 1,5 dl appelsinsaft
- 4 tsk. Møller’s Tran med citronsmag
Bland ingredienserne godt sammen, kom blandingen i ispindeforme, og sæt dem i fryseren.
4. På popcorn
Jo, fiskeolie kan også bruges sammen med fredagsslikket. Her kommer en lækker opskrift.
Popcorn med citron og urter:
Du skal bruge:
- 1,5 l færdige, lune popcorn
- 1 spsk. Møller’s Tran med citronsmag
- 2 spsk. smeltet smør
- Salt, urter og hvidløgspulver til ekstra smag
Bland fiskeolien sammen med smørret, og hæld det over popcornene. Vend rundt for at fordele smørret. Krydr med salt, urter og hvidløgspulver.
5. I frugtsalat
Her kommer opskriften på en lækker frugtsalat, til en dag, hvor du har lidt ekstra tid. Og ja – selvfølgelig er den supersund!
Frugtsalat med græsk yoghurt
Du skal bruge:
- ¼ vandmelon
- 2,5 dl blåbær
- 1 kiwi
- 1 lille banan
- 1 dl græsk yoghurt
- 2 spsk. ristet müsli
- en håndfuld hindbær
- ½ spsk. Møller’s Tran med citronsmag
Fremgangsmåde:
- Fjern melonkernerne, og skær kiwi og banan i skiver.
- Lav store kugler af melon med en isske. Læg frugten fint rundt i kanten af en mellemstor skål.
- Rør fiskeolie og yoghurt sammen, og hæld yoghurten i midten af skålen.
- Kom müsli over yoghurten, og pynt med nogle få bær!