Vi har samlet Danmarks første ”Hjernelandshold”! Formålet med holdet er at hylde alle landets skarpe, finurlige og hurtige hjerner. Holdet består nu af 7 særligt udvalgte talenter, med hver deres speciale. Derudover ønsker vi at sætte fokus på hjernen, da den er lige så vigtig at træne som din biceps!

Hvorfor et Hjernelandshold?

Vi kender alle én der har en lidt anderledes hobby eller én der er enorm klog inden for et meget specifikt emne. Tidligere ville vi måske se det som negativt at være nørd, men vi ser dem som superstjerner. Men det er som regel ikke dem, der står øverst på sejrs-skamlerne i det danske land i løbet af weekenden. Men fortjener de ikke lige så meget en stor klapsalve, som dem der er gode til håndbold eller en anden fysisk sportsgren?

Og det er netop derfor vi vil hylde hjernen!

De senere år er der kommet større fokus på hjernens finurligheder og hvordan den fungerer. Vores børn går længere tid i skole, arbejdspladserne bliver hele tiden optimeret, så vi udfordre hjernen til konstant at forbedre sig. Populærkulturens syn på de såkaldte nørder har også ændret sig. Elektronik med IPhones, smart tv osv. bliver en større og vigtigere del af vores dagligdag. De tidligere computernørder er blevet E-sport stjerner, som i dag er en millionforretning med events i landets største arenaer. Samtidig er der ny forskning i hjernen, der dokumenteres i tv-udsendelser i de bedste sendetider. Derudover er den 5. rigeste person i 2019, computer programmør og grundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg. Så en ting er sikker – det er smart at være smart.

Holdets skarpe hjerner

Holdet består lige nu af disse syv stjerner:

Henrik Svanekiær
Mentalist og entertainer der manipulerer med folks hjerner og god til matematik.

Oscar Roth Andersen
Professionel speedcuber. Vinder af verdensmesterskabet og indehaver af 7 verdensrekorder.

Mark Aarøe Nissen
Stormester i hukommelse, som blandt andet kan de første 22.000 tal i Pi.

Trine Treppendahl
Tidligere OL-deltager i skak og landsholdsspiller.

Jonas Bjerre
International mester i Skak, bronzevinder til VM.

Rico Carlsen
Ekspert i VM i fodbold, der kan alle 900 VM-resultater fra 1930 til 2018.

Jan Christoph Hajek
Danmarksmester i spillet Settlers of Catan og nummer 4 på verdensranglisten.