Er du træt af sundhedshysteri? Her kommer de 5 vigtigste sundhedstips!

Er du træt af hele tiden at høre forvirrende påstande om, hvad der er sundt og usundt? Hvis du følger de her fem råd, så er du på den sikre side.

Spis naturlige, ægte fødevarer

Det vil sige sunde autentiske fødevarer og ikke forarbejdede fødevarer med højt indhold af tilsat salt, sukker og fedt. Mange – og især mænd – spiser langt flere forarbejdede fødevarer, end sundhedsstyrelsen anbefaler. Dårlig kost er et uheldigt udgangspunkt for en sund og aktiv livsstil. En forkert kost kan også bevirke, at du tager mere på i vægt end nødvendigt, og for mænd betyder de ekstra kilo nedsat produktion af det mandlige kønshormon testosteron, som har betydning for viriliteten. En let genvej til en sund kost er at spise varieret, tilberede maden fra bunden og kigge efter nøglehulsmærket, når du er på indkøb – hvem ved, måske gavner det også sexlivet?

Fem om dagen

Generelt spiser vi i norden, og især mændene, for lidt frugt og grønt. Og det giver ingen mening, når det samtidig er en let måde at få nyttige næringsstoffer og vitaminer. Gør det til en god vane at få en portion grøntsager eller frugt sammen med hvert måltid. En portion svarende til 100 gram kunne være en lille skål salat, en gulerod eller et mellemstort stykke frugt. Jo mere du varierer mellem forskellige typer frugt og grønt, jo sundere er det.

Kom i gang med at træne!

Hvis du gerne vil undgå mandebryster og mave, er der ingen vej uden om at få startet på noget træning. Er det svært at få tid til det? Så start
med at gå eller cykle til arbejde! Eller hvad med at jogge? Mange mænd synes også, at en tur i træningscentret er en kærkommen pause fra trætte børn, rengøring og madlavning.

Spis fisk til aftensmad to eller tre gange om ugen.

Spis også fiskepålæg. Synes du det er svært at få spist fisk nok? Hvad med at erstatte dine sædvanlige kødretter med spændende alternativer med fisk? Der findes mange lækre typer fiskepålæg, især de fede fisk som laks, ørred, makrel eller sild, der er ekstra rige på de vigtige omega-3 fedtsyrer. Omega-3 er sundt for hjertet. Fede fisk indeholder også meget A- og D-vitamin, som bidrager til et velfungerende immunforsvar. Fiskeolie indeholder de samme gode fedtsyrer og A- og D-vitamin samtidig.

Hold op med at ryge

Du ved sikkert udmærket godt, at rygning er usundt, og du har sikkert forsøgt flere gange at holde op. Men husk, at selvom du har forsøgt før, betyder det ikke, at det ikke kan lykkes for dig denne gang. Der er mange gode tilbud på hjælp til rygestop, der kan støtte dig gennem den store styrkeprøve – nikotintyggegummi, hypnose, rygestop-apps og meget andet. Når du tænker over, at to ud af tre rygere dør for tidligt på grund af rygning, så mangler du ikke en god grund til at forsøge igen.